VACCINATION

Der er mulighed for gratis vaccination af gravide mod kighoste i klinikken. Vaccinationen skal finde sted i graviditetsugerne 24-32 og kan med fordel gives ved 2 eller 3 gravidtetsundersøgelse.

Rejsevaccination: Vi vil gerne hjælpe dig med at blive vaccineret til din udlandsrejse. Ved rejser igennem flere lande, er det vigtigt, at du først henvender dig til lægen eller sygeplejersken (f.eks i en e-konsultation) med angivelser af datoerne og i hvilke regioner du regner med at opholde dig i de forskellige lande. Du må gerne skrive hvad det er for en slags rejse du har planlagt - f.eks rygsækrejse, krydstogt eller forretningsrejse. Du kan finde mange oplysningerne hos Statens Seruminstitut:  http://https://www.ssi.dk/

Du skal være opmærksom på, at konsultationer ang. rejsevaccinationer, ikke er dækket af sygesikringen - overenskomsten mellem de praktiserende læger og regionerne. Du skal derfor selv betale for behandling og rådgivning. Se under praktisk info/priser.

Når der er en aftale om, hvilke vacciner der skal gives, laver vi som udgangspunkt en recept på de pågældende vacciner, der skal købes på apoteket. Er vaccinen i restordre, vil vi gerne prøve at bestille den til dig hos SSI. Du skal ved visse vacciner betale før vi bestiller.